Terapi & metoder

Hvordan arbejder vi i terapien?

Vi arbejder typisk med samtale. Vi kan arbejde...

 

Adfærdsmæssigt

Hvordan handler du i forskellige situationer, og hvordan kan du handle anderledes - dine umiddelbare følelser og reaktioner.


Kognitivt 

Vi arbejder med dine tanker og dine processer i sindet - at nuancere eller ændre opfattelsen af det, der er sket - bekymringer - tankemylder - hvad kan man gøre?


Systemisk 

Med dine relationer. Det handler om de roller og reaktionsmønstre, vi indgår i. Forholdet til os selv og andre - at arbejde med at relatere på nye måder, som vil gøre dine relationer dybere og langt mere tilfredsstillende.


Psykodynamisk

Med de spor, som din barndom og opvækst har sat i dig - det, som hindrer dig i at udfolde dit liv frit og glædesfyldt. Måske indgår vi i uhensigtsmæssige roller og relationer, fordi vi ubevidst udspiller temaer fra barndommen - at arbejde med gamle sår. “Jeg er ikke god nok”.


Eksistentielt

Med de grundlæggende præmisser for menneskelivet - temaer om liv & død, formål & meningsløshed, samhørighed & ensomhed mm. Når vi er i stand til at acceptere og rumme vores egen forgængelighed, den tilsyneladende meningsløshed i tilværelsen, den eksistentielle isolation og ensomhed, og når vi er villige til at tage et medansvar, vil vi ikke længere gentage uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.


Humanistisk 

Med dine potentialer for at vokse og udvikle dig. Vi oplever problemer og udfordrringer i livet for gennem modstanden at blive tvunget til at lære noget om os selv og livet for at fremprovokere vores medførte potentialer - det handler om formålet med livet og om vores ressourcer. 


Transpersonligt 

Under alle de selvbilleder og den selvforståelse, som vores personlighed grundlæggende består af, gemmer sig en dybere og mere oprindelig identitet - vores essentielle selv. Oplevelsen af at være en del af noget, som er større end os som individer - at leve et helt liv, hvor du har sjælen og åndeligheden med.





Hvordan får jeg det bedre i mit liv?

Der er syv forandringsprincipper


Bevidstgørelse 

Indsigt i tanker, følelser og behov - at bevidstgøre ellers ubevidste lag af vores psyke - at forstå årsagen til vores problem.


Mønsterafbrydelse 

At ændre indstillingen til sig selv, til andre og til livet - at bryde hidtidige tankebaner.


Re-orientering 

At finde nye måder at gøre ting på - en ny kurs i livet - at blive mere ansvarlig for sit eget liv.


Motivation

At ville tage de nødvendige skridt - at ville en forandring.


Kompetenceudvikling 

At rumme sig selv og sine følelser - at udvikle sin egen formåen og selvindsigt og udnytte sine evner.


Energibalancering 

At få frigjort energi - at genfinde den psykiske og fysiske balance - afspænding af krop og psyke


Integration 

At blive mere hel - være i psykiske balance - at få krop, sind og ånd til at hænge bedre sammen.